Vi skifter navn!
Vi skifter navn fra Fashion Lab. til Morten Rex - herreskrædderriget
Læs hele nyheden

Om skjorten

Skjortestilen i dag har ikke ændret sig meget siden slutningen af 1. Verdenskrig. Der er på nogle skjorter syet en brystlomme som afløsning til habitvestens lomme, men de traditionelle herreskjorter er stadig uden lommer.


En skjorte består af en front, en ryg, en flip og et par ærmer, men det er måden, hvorpå disse er samlet, som afgør om det er en kvalitetsskjorte du står med i hånden eller ej.

En kvalitetsskjorte har et bærestykke, hvilket er det ekstra stykke stof, der ligger over skuldrene og danner overgangen mellem skjortens front og ryg. Som navnet stærkt antyder, er det dette stykke, som ”bærer” hele skjorten og sikrer, at den falder rigtigt over skuldrene, samtidig med at den sidder pænt på brystet og omkring halsen.

En anden god lille sladrehank er antallet af læg omkring overgangen fra ærme til manchet, der er en svær skræddermæssig detalje, der kræver ekstra tid. Jo flere læg, jo mere omstændigt arbejde og som regel er dette udtryk for kvalitet. 2-3 læg er dog rigeligt.


Endelig gælder det også, at jo tættere syninger og jo flere - jo stærkere skjorte og jo dermed højere kvalitet. Næsten alle skjorter er fremstillet i ren bomuld eller en form for bomuldsmix, undtaget er selvfølgelig silke-, hør- eller de moderne kunststofskjorter.


Detalje: Minimum 2 læg mellem ærme og manchet.
Detalje: Jo flere og jo tættere syningerne jo bedre.
Detalje: Den korrekte ærmelængde på en skjorte er, når manchetten er synlig ca. 1,5 cm under jakkeærmet, når du står med armen ned langs siden.

Detalje: Det er vigtigt at vælge den korrekte flip og manchet.

I vores 125 kvm. store show room i hjertet af Odense finder du masser af inspiration!
Så kig forbi en lørdag, eller book en tid, hvis en anden ugedag passer dig bedre.

Kontaktinformation

MORTEN REX - Herreskrædderriget

CVR: 30302702

Kongensgade 48, 1. sal

5000, ​Odense C 

​Tlf.: 22 41 27 65

Mail: info@mortenrex.dk

MORTEN REX - Herreskrædderiget
Kongensgade 48, 1. sal 5000 Odense C